Malstrømmen
149,95 kr.
Fantastiske ufuldendte fortællinger af Edgar Allan Poe.
Læs lektør udtalelse ved at klikke på linket nedenunder:
Add to wishlist
Share
CategoryBøger
“Malstrømmen – fantastiske ufuldendte fortællinger” er den anden bogudgivelse fra det Danske Edgar Allan Poe Selskab og indeholder som titlen antyder to ukomplette værker fra Poes pen. Skuespillet “Politian” (1835) bygger ligesom Poes berømte detektivnovelle “The Mystery of Marie Rogêt” (1842) på en virkelig forbrydelse, nemlig den såkaldte “Kentucky-tragedie”: En oberst havde gjort en unge pige gravid, men nægtede at ægte hende, hvilket resulterede i et hævndrab. Poe flytter historien fra 1825 til renæssancen og tilføjer sort humor, mens harmdirrende hævntørst ulmer i kulissen.
Den eventyrlige rejsedagbog “The Journal of Julius Rodman” (1840) rummer derimod klassisk, dødbringede eventyrlyst og testosteron: En frit fabulerende adventure-fortælling drilsk udformet som sandfærdig rejseskildring, hvor en lille gruppe heroiske opdagelsesrejsende vover sig dybt ind i Amerikas sidste uudforskede flodlandskab og dér må konfrontere fjendtlige indianere og glubske grizzlybjørne!
Med disse to herhjemme aldrig tidligere oversatte værker er det nu for første gang blevet muligt på dansk at læse alt, hvad Edgar Allan Poe har skrevet af fiktionprosa.
Udgave | Softback |
---|